Strasbourg
Europa-Parlamentets officielle mødested, hvor parlamentsmedlemmerne mødes 12 gange om året til plenarsession. Møderne starter mandag kl. 17 og slutter torsdag eftermiddag.
Et flertal af parlamentets medlemmer ønsker møderne afholdt i Bruxelles. Det afgøres imidlertid af statsministrene med enstemmighed i henhold til en protokol om mødesteder vedtaget på et topmøde i Edinburgh i december 1992 - sammen med Edinburgh-aftalen.
Strasbourg er også mødested for Europarådet og sæde for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, samt det militære Eurocorps.
I 2006 kom det frem, at byen Strasbourg hvert år opkræver 7.5 mio. kr. i ekstra husleje i forhold til, hvad byen selv betaler. Denne skandale skabte ny debat om at flytte alle møder til Bruxelles.
Links
Se også Hovedsæder.