Sekundær lov
I EU sondrer man mellem primær og sekundær lovgivning. Den primære lovgivning findes i traktaterne, som etablerer De Europæiske Økonomiske Fællesskaber, Det Europæiske Kul og Stål Fællesskab, Euratom-samarbejdet om atomenergi, og de traktater, som har ændret de grundlæggende traktater: Fællesakten, Maastricht- traktaten, Amsterdam- og Nice-traktaterne og senest Lissabon-traktaten fra 2009.
Sekundær lov har hjemmel i den primære lov og vedtages som direktiver, forordninger, beslutninger, domme og ikke-bindende anbefalinger og udtalelser. Domme kan også være på traktat-niveau.
Links
Se også Primær Lovgivning og Retsakternes hierarki