Præambel
Indledende sætninger i en traktat som beskriver dens formål og midler i generelle vendinger - ofte ved at fastslå brede principper, mål eller værdier.
Betragtes ikke som juridisk bindende. I kontinental-europæisk (Europa minus de britiske øer) tradition – modsat angelsaksisk (engelsk-amerikansk) – kan domstole henvise til præamblen ved afgørelse af sager, som indikator på, hvad lovgiverens mening og hensigt var.
EU-Domstolen har ofte brugt traktaternes præambler som supplement til en integrationsvenlig fortolkning af traktatens ordlyd.