Lufttransport
Det indre marked for luftfart blev skabt i 1990'erne i tre trin:
Den første " pakke" af foranstaltninger vedtaget i december 1987 begrænsede regeringers ret til at gøre indsigelse mod indførelsen af nye takster for trafikken inden for EU.
Den anden "pakke" i 1990 skabte større fleksibilitet i fastsættelsen af takster og kapacitet - deling. Den gav også alle EU-luftfartsselskaber ret til at flyve med et ubegrænset antal passagerer og fragt mellem hjemlandet og et andet EU-land.
Den "tredje pakke" af foranstaltninger fra 1993 indførte den frie udveksling af tjenesteydelser inden for EU, og i april 1997 den frie udveksling af "cabotage", dvs. retten for et luftfartsselskab i en medlemsstat til at drive en rute i en anden medlemsstat.
Det indre luftfartsmarked er blevet udvidet til Norge, Island og Schweiz. I juli 2006 vedtog Kommissionen et forslag til ændring og forenkling af de retlige rammer for det indre marked for lufttransport. Luftfartsforbindelser med lande uden for Europa er fastsat i bilaterale luftfartsaftaler.
Tidligere blev aftalerne forhandlet bilateralt af de enkelte medlemslande. Nu kan Unionen forhandle for alle lande.
Unionens ret til at forhandle internationalt blev skabt af EU-Domstolen med de såkaldte "open skies" domme af 5. november 2002.
Unionen råder også et Europæisk Luftfartssikkerhedsagentur .
Links
• Lufttransports hjemmeside hos Kommissionen: http://ec.europa.eu/transport/air_portal/index_en.htm
• Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) : http://www.easa.eu.int/home/index.html
Se også Lissabon-traktatens artikel 100.2 TFEU og