Terror-lovgivning 

Den 11. september 2001 blev New York World Trade Centers tvillingetårne ​​ødelagt ved en terrorhandling. De vestlige lande svarede med vidtrækkende terror-lovgivning, hvor de borgerlige rettigheder blev tilsidesat med det formål at bekæmpe terrorismen.

Tretten år senere var der store diskussioner om at revidere nogle af de hårde politikker. EU-Domstolen forbød dele af EU-lovgivningen, som tvang teleselskaber til at opbevare bånd med alle telefonopkald, e-mail-trafik osv.

I Danmark var der tretten omdiskuterede stramninger, som Berlingske Tidende opregnede den 16. august 2014:

Administrative udvisninger, hvor mistænkte kan udvises uden dom og uden kendskab til grundene.

Terrorparagraffen, med livstidsstraf og en udvidet tolkning af, hvad der er terror.

Hemmelige ransagninger, hvor den mistænkte ikke efterfølgende informeres om ransagningen.

Opbevaring af data, hvor alle teleoperatører blev forpligtet til at betale for og opbevare al telekommunikation i et år.  Denne bestemmelse fra 2007 blev ændret efter EU-Domstolens dom i 2014.

Beslaglæggelse af penge og andre genstande som led i efterforskningen.

Videoovervågning, hvor erhvervsdrivende kan opsætte kameraer.

Samkøring af registre og udveksling af informationer mellem myndighederne.

Rockerloven med mulighed for at begrænse forsvarernes indsigt i en sag.

Visitationszoner, hvor politiet kan visitere uden retskendelse eller sigtelse.

Zoneforbud, hvor personer kan pålægges at holde sig 500 meter fra en zone.

Aflytning af folk med tilknytning til mistænkte.

Passagerlister, som transportører kan pålægges at aflevere til Politiets Efterretningstjeneste.

Lømmelpakken med mulighed for administrativ frihedsberøvelse i op til tolv timer. Politets anholdelse af over 900 demonstranter ved klimatopmødet i København blev underkendt af Østre Landsret.