D’Hondt systemet
En matematisk metode opkaldt efter sin opfinder, en flamsk professor i forfatningsret. Bruges til at beregne fordelingen af pladser mellem politiske partier udfra partiernes opnåede stemmetal.
Metoden anvendes ved valg baseret på forholdsmæssig repræsentation. Man deler stemmetal eller mandattal med 1,2,3 osv. og tildeler poster efter den største kvotient.
Systemet er til fordel for store partier: Med 30% af stemmerne kan et parti for eksempel opnå et flertal af mandaterne, mens et parti med 10% af stemmerne ingen mandater opnår, hvis der kun er 9 poster til fordeling.
Europa-Parlamentet bruger d’Hondt metoden til at fordele de vigtigste mandater, f.eks. formænd og næstformænd, kvæstorer og formænd for udvalg og interparlamentariske delegationer.
Som følge heraf er Parlamentets små politiske grupper udelukket fra disse mandater. Med metoden "d´Hondt continue" fortsætter man fordelingen af poster i stedet for at starte på en frisk for hver ny kategori af poster.
Det sker ved tildeling af formands- og næstformandsposter i udvalg og delegationer, hvor også de små grupper på den måde kan få en formandspost for et mindre betydende udvalg eller en næstformand i et vigtigt udvalg.
Ved fordelingen af poster efter EU-valgene i 2014 besluttede Socialister, Liberale og Kristendemokrater at holde EU-skeptikere ude fra posterne og tage posterne selv.