Standarder

EU beslutter sine egne fælles standarder gennem mange forordninger og direktiver. Men oftest henviser EU blot til de standarder fra europæiske standardiseringsorganisationer som CEN, Cenelec og ETSI. Denne uddelegering af mere teknisk lovgivende magt er baseret på direktiv 98/34 EF .

CEN er den mere generelle Europæiske Standardiseringsorganisation med 13.425 etablerede standarder .

Cenelec er Den Europæiske Elektrotekniske komité for Standardisering med 21.343 standarder.

ETSI laver europæiske telekommunikationsstandarder,  med 5.287 standarder.

Se de aktuelle tal i Antal love. 

Disse europæiske organisationer har medlemmer fra både EU og EFTA. I EU er standarderne juridisk bindende som fællesskabsretten. Standarder for EU-området besluttes med kvalificeret flertal mellem medlemslandene på samme måde og med samme stemmevægte, som Ministerrådet beslutter mange love.

EU har også inkorporeret mange andre internationale standarder , f.eks. fra FNs specialiserede organisationer som Codex Alimentarius for fødevarestandarder. Her kunne man finde 4.783 standarder i 2014.

EU samarbejder også med Worlds Standards samarbejde, WSC, komponeret af International Organization for Standardization (ISO ), Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC) , og Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU ) .

Disse standardiseringsorganisationer er alle baseret i Genève i Schweiz og har repræsentanter fra de fleste lande i verden.

Tekniske standarder er komplekse. Det samlede antal sider for kun Cenelec-standarderne var 156.241, mere end hele EU- lovgivningen på det tidspunkt med 30.000 retsakter, der blev beregnet til mere end 100.000 sider.