Reich, Ebbe Kløvedal (1940 - 2005)
Dansk forfatter, som blandede sig flittigt i EU-debatten. Først som EU-modstander, siden som medlem af Føderalistklubben, der ville gøre EU demokratisk.
Ebbe Reich var den første redaktør for den kritiske ugeavis Notat, som blev startet efter folkeafstemningen om EF-medlemskabet 2. oktober 1972.
Medlem af forretningsudvalget for Folkebevægelsen mod EF, da den blev splittet efter folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Var med til at starte JuniBevægelsen i 1992.
Kort før sin død lagde han navn til Ebbe Reichs Demokrati-stafet, som hvert år tildeles en person, der lover at gøre noget for demokratiet i det kommende år.
Prisen uddeles hvert år på Grundlovsdag kl. 10 – 11.30 på Vartov i København af en særlig priskomite sammen med den seneste prismodtager. Oplysningsforbundet ”DEO, Demokrati i Europa” står for det praktiske.
Se også Reichs demokrati-stafet